Lørdag d. 24. maj var vi på bondegårdsbesøg hos Ole på hans gård i Lund. Det var en helt fantastisk oplevelse for store og små, og til vores trofaste spejdere, som ikke var med, kan vi kun sige, i gik virkelig glip af en god dag på landet.
Ole viste os dernæst hvordan man malker en ko, men inden da skulle vi lige vise, hvor dygtige malkepiger og drenge vi var. Nogle havde bedre håndlag end andre, men mælk kom der efter lidt øvelse, og dem som bare lige kunne malke mælk med det samme, må have læst på pensum inden besøget. ;-) Ole viste kort hvordan en malkning foregik og børnene var noget overrasket over, hvor meget der kom i løbet af et par minutter. Vi fik også set, hvor den rigtige malkning foregår to gange om dagen. Ole fortalte at det normalt tager ca. 2 timer for en ansat, at malke gårdens ca 110 malkekøer.
Rockerborgen så vi også, det var stalden hvor tyrekalvene stod og hyggede sig. Ole kaldte dem rockerne, fordi de ikke var til at stole på og kun var stille, når slagtebilen kom. Vi grinede lidt af rockerne, men ingen havde lyst til at komme nær disse dyr, man ved aldrig med en tyrekalv.......
Vi sluttede rundvisningen af med at høre lidt om landmandslivet og nød kaffen og de dejlige kager i på gårdspladsen. Både store og små nød det dejlige solskinsvejr og der blev leget, spillet bold og nogle snød sig lige ind til de søde kalve endnu engang, inden vi sluttede af. Mange tak til Ole, som havde lyst til at vise os rundt på hans dejlige bondegård.
Spejderhilsner
Dorthe K.