Historien om giraffen Sebastian, den stædige vindrueklase og alle de andre fastelavnsklædte børn i fasanskoven




I dag mødte masser af fastelavnsklæde unger frem i den forårskåde skov for at slå katten af tønden. Ja selvom det stadig er februar, er det forår, og de 10 graders varme blev nydt i fulde drag, for sidst vi var af sted var der monsterkoldt i skoven. Udover at vi skulle nyde varmegraderne i skoven var dagens formål med gåturen at samle ris til fastelavnsris, men inden vi kom så langt, serverede Jesper friske skud fra skovbunden. Mums de smagte godt.

Med ris i favnen vendte vi tilbage til fasanhuset, og vi fik travlt med at være kreative. Der skulle laves katte, males tønde, og ikke mindste risene skulle pyntes og være klar til at rise mor og far til fastelavn. Godt vi var mange til at formålet, og jeg tror, alle nåede deres gøremål, inden vi kaldte til samling, for nu var tønden klar.eksen, Ninjaérne, Piraten, Punkeren, Mariehønen osv. osv. stod klar på række til at få grønt lys til at slå katten af tønden, så vi kunne få kåret kattedronningen og kattekongen. Og ned kom tønden, selvom en enkelt ikke var med på legen, for vedkommende opdagede til sin skræk at der var en plyskat inden i tønden. - Og man har jo hjemmefra fået belært, at man ikke slår på bamser eller hunser med katten......

Katten overlevede og det samme gjorde Giraffen Sebastian, som sammen med alle de andre festklædte børn fik lov til at nyde fastelavnsboller, saft og juice i fasanhusets fine stuer, nu hvor det er en festdag. De voksne fik også serveret fastelavnsboller og kaffe i de fine stuer, og snakken gik lystigt, og om vi hyggede os? - Ja mon ikke, selv over den efterfølgende opvask.

Nu sidder jeg her og summer over dagens dejlige begivenhed og får øje på fastelavnsdragt med påsyede bourgogne farvede balloner og en yndig grøn hue med kviste og fine blade. Sikke et spild, for min datter var den stædigste af alle ungerne og ville bestemt ikke være vindrueklase, så mon ikke vi bare næste år satser på et Anna-kostume med dertilhørende dunjakke.

Et er sikkert vi glæder os til d. 30. marts for så skal vi fejre påske med familiespejderne og måske får vi igen lov til at betræde de fine stuer.
Spejderhilsen
Dorthe K.